Af Elisa E. Criscione, studerende i ernæring og sundhed.

Du har sikkert gjort dig bekendt med De syv Kostråd før. Set dem på plakater, hørt om dem i skolen eller på arbejdet, eller måske studset over dem på de sociale medier. Ringer De syv Kostråd ikke en klokke, vil denne artikel give et nærmere kig på disse. Der er før blevet udgivet artikler via denne hjemmeside med netop De syv Kostråd som omdrejningspunkt, men grundet en konstant udvikling, både af samfund og dermed mennesket, er det på sin plads at videreformidle den nyeste viden indenfor området. Vil du gerne være med på den nyeste trend, så tag et kig videre i denne artikel for måske nye og forhåbentligt brugbare råd indenfor kost og ernæring.

Hvad er De syv Kostråd nu for en størrelse?

De syv Kostråd er udviklet af Fødevarestyrelsen til hele den danske befolkning. De blev senest opdateret i 2023, hvor man gik fra ti kostråd til syv. Man indskrænkede således kostrådene og gav mere plads til klimaaspektet sammen med menneskets sundhed. Kostrådene er tiltænkt den samlede danske befolkning, hvor der naturligvis er visse forbehold i forhold til specifikke målgrupper, som fx børn under to år, gravide og ældre. Dette kan man læse meget mere om inde på altomkost.dk.

Kostrådene er en række retningslinjer for borgeren til at opnå den sunde og klimavenlige livsstil. Ergo er disse anbefalinger ikke udviklet til entydigt at fortælle, hvad der er rigtigt og forkert at spise og drikke, da der ikke findes en sandhed og dermed en rigtig måde at spise på. Pointen er, at benytte kostrådene som en rettesnor til at gøre noget godt for en selv og for klimaet.

De syv kostråd lyder som følger

• Spis planterigt varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Som nævnt, er disse kostråd kun anbefalinger og IKKE regler for, hvad der er rigtigt og forkert at spise. Man kan altid tænke på sætningen “alt med måde”, så skulle der gerne være plads til lidt af det hele. Men hvad vil det egentlig sige, at spise “alt med måde”? Dette kan være meget forskelligt fra person til person, da holdningen til mad og måltidsvaner er mange. Et eksempel her kan være, at det for en person er normalt at spise tre portioner til et måltid, hvor det for andre kun er en portion. Så her kan der være stor forskel på, hvordan man vil spise “med måde”. Hvis det er tre portioner, vil det at skære ned til fx 1,5 portion være én måde at spise med måde på. Så her kigges der på reducering af portionsstørrelsen. Hvor det for én portion til et måltid handler mere om at ændre på fordelingen af maden i portionen. Fx så man vælger flere grøntsager og mindre pasta, hvis størstedelen af portionen består af rent pasta. Der kan altså være forskel på, hvad det vil sige, at spise “alt med måde”, men ideen bag skulle gerne være, at man har plads til både noget af de søde-, nydelsesmæssige- og næringsrige madvarer. Dette ligger også til grund for kostrådet om at spise varieret, så man kan finde plads til noget fra hele kost-paletten.

Men hvorfor har vi kostråd?

Kostrådene har faktisk været en del af danskernes dagligdag siden 1970’erne, så man er måske stødt på dem på et eller andet tidspunkt. Men, som nævnt før, i takt med et meget udviklende samfund, har kostrådene også ændret sig markant (kilde). Og hvorfor gentages dette nu igen? Ja, det skyldes, at Fødevarestyrelsen har udviklet kostrådene på evidens fra blandt andet de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), som omfatter en række mere dybdegående anbefalinger til hele Norden. Disse er netop blevet opdateret sidste år (2023), som også har fået det miljømæssige aspekt med. NNR er en større samling af kostanbefalinger for de nordiske lande med mere dybdegående beskrivelser, som bygger på en del forskning og er tilgængelig for enhver på internettet. Grundet omfanget af NNR anvendes den mere blandt fx studerende på sundhedsfaglige uddannelser, forskere inden for området eller fx til at udvikle kostanbefalinger på nationalt plan, hvor De syv Kostråd i Danmark er et eksempel. NNR er derfor udviklet til at kunne skræddersy de bedste anbefalinger, så man kan være med på den seneste viden indenfor ernæring og sundhed.

Og endnu engang, før det bliver for tungt og uoverskueligt, vend tilbage til De syv Kostråd, der er udviklet til danskerne som en fin rettesnor. Eller blot husk at “spise med måde”, alt i relative mængder og gerne i forskellige variationer og farver. Hold øje med sæsonens råvarer og gå efter det fine grønne nøglehuls- samt orange fuldkornsmærke i dit yndlings supermarked. Sidder man nu og er blevet mere nysgerrig, kan man altid hoppe ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside Altomkost.dk og læse meget mere.

Kilder:

Fødevarestyrelsen. (2021). Om De officielle Kostråd. Altomkost.dk https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad#DoK_hvorforkostraad

Fødevarestyrelsen. (2023). Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger – nu også med fokus på bæredygtighed. Altomkost.dk

https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/faglige-nyheder/2023/jun/aok-ny-nnr

Astrup, A., Andersen, N., L., Stender, S. & Trolle E.(2005). Kostrådene 2005. DTU Fødevareinstituttet