Videoen er specielt tiltænkt deltagerne på vores udetræningshold, men alle kan have gavn af øvelserne der vises. Øvelserne i videoen skal ses som et supplement til en ugentlig udetræning.
Der er valgt 5 styrketræningsøvelser som training4all anbefaler indgår i et generelt træningsprogram. Øvelserne vises i 3 forskellige variationer en let, en mellem og en svær version.
1- Skub med armene: Armstrækninger på knæ, armstrækninger på fødderne, armstrækninger med benene hævet.
2- Træk med armene: Træk i slynge stående, træk i slynge med kroppen i vandret position, træk løft af egen kropsvægt hængende i gren.
3- Skub med benene: Squat støttende til slynge, squat uden støtte, et bens pistol-squat støttende til slynge.
4- Maveøvelser: Maveøvelser med hænder på lår, maveøvelser med hænder på skuldre, maveøvelser med armene strakt over hovedet.
5- Rygøvelser: Rygøvelser med armene langs siden, rygøvelser med armene under panden, rygøvelser med armene strakt foran hovedet.
Som supplement til en gang ugentlig udetræning vil vi anbefale minimum et træningspas med en af hver af de fem øvelser. Du vælger den øvelse, du kan lave og som stadig udfordre dig.
Som udgangspunkt kan du lave 10 gentagelser af hver, og evt. gentage dette så du når 20 gentagelser i alt af hver øvelse. Med tiden kan du lave flere runder med flere gentagelser, og på et tidspunkt kan du skifte til en mere udfordrende øvelse.
Det er naturligt, at det kan være svært at holde motivationen til at lave hjemmetræning, og derfor er det vigtigt, du følger et program der er overkommeligt. Ligeledes kan der forekomme dage med manglende tid eller træthed. Her anbefaler vi at du laver lidt mindre evt. en runde med 10 øvelser af hver. God træning!