Indian Clubs skuldertræning

Featured Video Play Icon

Training4all besøgte Newton Fitness der er de eneste i Danmark der træner med Indian Clubs. Indian Clubs minder mest af alt om de køller som kendes fra rytmisk gymnastik, men vejer betydeligt mere. Anvendelsesmulighederne med Indian Clubs er mange, og kan fra en træningsvinkel både anvendes til genoptræning såvel som optimering af muskelstyrke og koordination af muskulaturen omkring skulderen.

 

Training4all deltog i træningen på det hold som deltagerne selv har navngivet ”Elite begynder hold”. Aldersspændet er fra 18 – 67 år og der er 8 deltagere. Deltagerne kender tydeligvis hinanden godt og snakker lystigt inden træningen. Under selve træningen er der dyb koncentration og (næsten) kun instruktøren taler.

 

Der er en grundig opvarmning med Indian Clubs efterfulgt af gradvist koordinativt sværere og sværere øvelser. Træningen indeholder mange gentagelser og skuldermuskulaturen arbejder under hele timen, med undtagelse af to mindre vand/ ryste arme pauser, hvorfor der stilles krav til stor koncentration når trætheden melder sig.

 

Instruktøren er god til verbal korrektion og til at vise øvelserne fra forskellige vinkler så udførelsen bliver optimal.

 

En spændende og anderledes træning med fokus på skulderen som bestemt kan anbefales til alle der dyrker sport hvor der er krav til god stabilitet og funktionalitet omkring skulderen.

3 tanker om “Indian Clubs skuldertræning

  • Godt at se flere bruger Indian clubs!
    Vil bare sige at din information ikke er 100% akurat. Vi er andre der bruger køller. Sønderborg Pahlavani Club var stiftede i februar 2014, og Newton Fitness var på besøge hos os et par gang for at få inspiration til at starte deres undervisning med Indian clubs.
    Og jeg kan godt anbefale FitnessForLife i Aalborg hvor de bruger Indian clubs og clubbells.

  • Beklager hvis vi fik gjort Newton Fitness til “First mover” på indian Clubs. Og ja der er kommet flere udbydere til siden vores artikel. Uanset er det er godt redskab til skulder træning.

  • Beklager hvis vi fik gjort Newton Fitness til “First mover” på indian Clubs. Og ja der er kommet flere udbydere til siden vores artikel. Uanset er det er godt redskab til skulder træning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.