Vi har lavet en lille video omkring reflekser og deres betydning for udspænding og for at få et godt stræk.
Udspænding eller strækøvelser øger bevægeligheden over leddene og er derfor en naturlig ingrediens i grundtræning. Nogle idrætter har særligt behov for udspændning ex. kampsport og gymnastik, da der stilles store krav til bevægeligheden under disse discipliner. Der kan også være personlige behov for udspænding, ex. hvis man er generelt stiv over leddene . Sundhedsstyrelsen anbefaler ældre at lave udspænding da man bliver mere stiv i vævet med alderen.
Udfør udspænding ved langsomt og blødt at bevæge dig ud i strækket. Du bør holde strækket i minimum 20 sekunder og gerne længere. Brug dit åndedræt til langsomt ved udånding at bevæge dig lidt længere ind i strækket. Ved behov kan du gentage strækket flere gange.
Ved at udføre strækket stille og roligt udgår man at aktivere den myotatiske refleks også kaldet strækrefleksen. Denne refleks er følsom overfor hurtigt bevægelser og igangsætter en sammentrækning i musklen for, at beskytte denne mod overrivning.
Ved at spænde i musklen inden strækket kan man igangsætte den antimyotatiske refleks. Ved muskelspænding kommer der stræk på et sanselegeme siddende i senen. Dette sanselegeme igangsætter refleksen der bevirker musklen slapper af. Man kan også bevæge sig et stykke ind i strækket, spænde den muskel der skal strækkes og så ca. 5 sekunder efter strække yderligere
Den sidste refleks man kan benytte er reciprok antagonist hæmning. Dette betyder, at ved at aktivere musklerne på den ene side af et led, sker der en automatisk hæmning af musklerne der arbejder modsat på den anden side af leddet. Et eksempel på at bruge denne refleks er, hvis man sidder med strakte ben på gulvet, så prøver man med forsiden af låret at strække knæene. Herved vil der automatisk ske en hæmning af aktiviteten af haserne på bagsiden. På den måde kan man få et bedre stræk af haserne.
Men de fleste kan få en bedre bevægelighed ved blot at strække stille og roligt og holde strækket i minimum 20 sekunder.
Læs mere om bevægelighedstræning i Dansk Idrætsforbunds hæfte:
file:///C:/Users/pkh/Downloads/Bev%C3%A6gelighedstr%C3%A6ning.pdf