Af Simone Lund Andersen

Arbejde, transport, indkøb, lave sund varieret mad, hjælpe børnene med lektier, træning osv. Mange kender til at have en travl hverdag, hvor man ofte kunne bruge et par timer mere i døgnet. Her kan det være svært at prioritere, hvor man skal trække disse timer fra. Ofte kan det blive søvnen, det går ud over, fordi det kan være her, det er nemmest at finde timer at tage af. Men er det nu også en god idé ift. ens helbred?

Hvorfor skal vi egentlig sove?

Man kan ikke svare fuldstændig klart på, hvorfor vi har brug for søvn. Men et er sikkert søvn er livsnødvendigt – vi skal simpelthen sove for at kunne overleve.

Søvn er en aktiv proces, hvor der foregår flere ting i kroppen. Bl.a. udvaskes flere affaldsstoffer fra hjernen under søvn. Et af disse affaldsstoffer er amyloid-beta, som er det, man ser i store mængder hos personer med Alzheimers. Derudover er især den dybe søvn vigtigt. Her nedreguleres hjernens aktivitet, og der sker en lagring i området, der hedder hippocampus, som er vores hukommelsescenter. Her lagrer vi dagens nye indhentede viden, og derfor er det vigtigt med den dybe søvn for at lagre denne nye viden. Herudover bidrager den dybe søvn med øget dannelse af synapser (forbindelsen mellem nerveceller) i hjernen. Her begynder nervecellerne at danne forbindelse med hinanden, hvilket har betydning for vores hukommelse og indlæring. Der sker også en udskillelse af anabole (opbyggende) hormoner, her især væksthormoner, som er med til at opbygge vores væv. Derfor er det også vigtigt især i voksealderen at få sin søvn, så børn kan udskille væksthormoner i tilstrækkelige mængder og dermed vokse. Dette kan også have betydning ift. træning, hvis man fx har gennemført en hård styrketræning og nedbrudt en masse væv, der skal genopbygges.

Søvn og type-2 diabetes

Noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem for lidt søvn og risiko for udvikling af type-2 diabetes. Dette er en sygdom, som er kendetegnet ved insulinresistens. Insulin er et hormon, som er nødvendigt for opbygning af forskellige depoter i kroppen samt vores sukkerforbrænding (Insulin, u.å.). Kort søvn medfører bl.a. øget sympatisk aktivitet (den del af nervesystemet, der bl.a. får hjertet til at slå hurtigere og kraftigere), øget kortisolniveau (stress-hormon, som bl.a. øger blodsukkeret), nedsat ikke-insulin afhængigt glukoseoptag og øget overvægt (visceralt fedme, dvs. fedt omkring vores organer). Disse faktorer er med til at nedsætte insulinfølsomheden og øge glukosekoncentrationen, hvilket tilsammen øger risikoen for udvikling af type-2 diabetes. Et review viser, at 8 ud af 8 studier påviser en sammenhæng mellem for lidt søvn og udvikling af type-2 diabetes (Tasali et al., 2009). Denne sammenhæng er U-formet, dvs. risikoen er der både, hvis man sover for lidt og for meget.

Søvn og overvægt

Ligesom med type-2 diabetes ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem kort søvn og udvikling af overvægt. Hvis vi sover for lidt, har vi flere vågne timer at spise i, hvilket kan føre til et øget energiindtag. Kort søvn kan også påvirke vores fødevarevalg, og noget tyder på, at ved 5-6 timer pr nat foretrækker vi en større andel energitætte fødevarer samt fødevarer med et højt sukkerindhold. Søvnen påvirker også vores hormonudskillelse, hvor for lidt søvn nedsætter udskillelsen af leptin og øger udskillelsen af grehlin. Leptin er et af vores vigtigste mæthedshormoner, som påvirker vores hjerne til at den føler mæthed, og det skal hjælpe med at sørge for, vi er i energibalance. Derudover er leptin med til at øge vores stofskifte, så ved for lidt søvn vil vores stofskifte falde en smule. Grehlin sørger for sult, og det påvirker vores hjerne, så vi bliver sultne. Det kan også påvirke vores nydelse af maden. Hvis man er sulten, smager maden ofte bedre, så derved kan det påvirke vores smagsoplevelse af maden. Udskillelsen af vores stofskiftehormoner reduceres ved kort søvn, hvilket gør, at energiforbruget falder. Også vores aktivitetsniveau kan blive påvirket, og noget tyder på, at hvis man sover mindre end 7-8 timer pr nat, har man oftere et lavere aktivitetsniveau end ellers. Dette kan på den lange bane føre til overvægt pga. mindre lyst til at være fysisk aktiv.

Ikke nok med at for lidt søvn kan øge risikoen for overvægt, så kan det også have betydning for kropssammensætningen og altså hvordan fedtmængden fordeler sig. Et studie viser, at kort søvn (<6 timer) øger BMI, men også at taljeomkredsen øges forholdsvis mere end BMI – dvs. en øget mængde visceralt fedt (fedt ved maven omkring de indre organer) (Chaput et al., 2011).

Søvn og stress

Mange faktorer kan påvirke ens stressniveau, og søvn er en af dem. For lidt søvn giver en fysisk belastning (stressor), som kan give en stress-reaktion, som igen kan påvirke ens søvnniveau. Dette kan skabe en ”ond” cirkel, som kan forværre tilstanden. Søvnproblemer kan opstå af forskellige grunde, det kan fx være:

• Milde, kortvarige stresspåvirkninger (sove under andre forhold, sen træning, ubehagelig film)
• Arbejdsmæssige belastninger (for stor arbejdsmængde, arbejdsmiljø, skifteholdsarbejde)
• Større livsforandringer eller -omstændigheder (små børn, skilsmisse, nyt job, mistet job, økonomiske problemer)
• Traumatiske livsbegivenheder (ulykker, dødsfald, alvorlig sygdom, naturkatastrofer)

Opsummering

Det ser altså ud til, at søvn kan påvirke vores generelle sundhed mere end vi måske lige går og tror. For lidt søvn øger bl.a. risikoen for udvikling af type-2 diabetes, risikoen for udvikling af overvægt og påvirker kroppens stressniveau negativt. Dog er det for flere af parametrene en U-formet kurve, så både for lidt søvn, men også for meget søvn kan øge risikoen for udvikling af ovennævnte faktorer. Den anbefalede søvnmængde for voksne er 7-8 timer pr nat, og det er også her risikoen for udvikling af førnævnte er mindst. Så husk at prioriter og få din søvn – dit helbred vil takke dig for det på den lange bane!

Referencer

Chaput, J.-P., Després, J.-P., Bouchard, C., & Tremblay, A. (2011). Short sleep duration preferentially increases abdominal adiposity in adults: Preliminary evidence. Clinical Obesity, 1(4–6), 141–146. https://doi.org/10.1111/j.1758-8111.2011.00027.x

Insulin. (u.å.). Hentet 28. juni 2020, fra https://min.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315279

Tasali, E., Leproult, R., & Spiegel, K. (2009). Reduced Sleep Duration or Quality: Relationships With Insulin Resistance and Type 2 Diabetes. Progress in Cardiovascular Diseases, 51(5), 381–391. https://doi.org/10.1016/j.pcad.2008.10.002