Af: Ulrikke Linde, studerende i Ernæring og Sundhed

Fysisk aktivitet er en stor del af mange danskere hverdag og undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har enormt mange sundhedsmæssige fordele, heriblandt fremmer det ens mentale sundhed samt følelsen af velvære. Fysisk inaktivitet derimod har flere negative risikofaktorer som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, flere forskellige former for kræft og for tidlig død.

Sundhedsstyrelsen har i 2021 udarbejdet en sundhedsprofil hvor de bl.a. har undersøgt hvor mange danskere der lever op til WHO´s anbefalinger for fysisk aktivitet. Der er derudover blevet undersøgt forskellige ting som eksempelvis alkoholindtag og tobaksforbrug, danskernes mentale sundhed, svær overvægt, social ulighed mm.

Der ses en tydelig sammenhæng mellem social ulighed og sundhed. Tendensen er at man på flere områder har en mere sund adfærd, hvis man er bedre uddannet og bedre økonomisk stillet. Social ulighed i sundhed betyder at der er en systematisk og social forskel i, hvem der oftere og tidligere bliver ramt af sygdom med større konsekvenser som f.eks. nedsat funktionsniveau, mistet arbejde eller tidlig død.

En særlig årsag til social ulighed kan være, at man lever med flere forskellige risikofaktorer, som eksempelvis rygning, stort alkoholindtag, fysisk inaktivitet, usundt kostmønster og overvægt. Det vil samtidig sige, at jo flere af disse risikofaktorer man lever med, jo større er risikoen for f.eks. hjerte-kar-sygdom, kræft og for tidlig død.

De lavest uddannede er generelt mindre motions-/træningsaktive så her er der ligeledes social ulighed. Sundhedsprofilen viser, at der i Danmark årligt er 6.000 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer. Det svarer til ca. 14 % af alle dødsfald i Danmark.

Hvordan ser tallene ellers ud?

Undersøgelsen viser, at kun 42 % lever op til WHO´s anbefalinger for fysisk aktivitet. WHO´s anbefalinger lyder på minimum 150 minutters motion ved moderat intensitet eller minimum 75 minutter med høj intensitet om ugen. Undersøgelsen viser derudover, at der er flere mænd end kvinder der lever op til anbefalingerne. Der ses samtidig en markant ulighed i forhold til uddannelsesniveau og fysisk aktivitet. 26 % af personer med en grundskole som det højeste gennemførte uddannelsesniveau opfylder anbefalingerne, mens tallet er på 52 % for personer med en lang videregående uddannelse. Derudover ses det, at personer der opfylder WHO´s anbefalinger er mindre blandt borgere uden for arbejdsmarkedet, end personer der er beskæftigede.

Det er tankevækkende, at der ikke er flere der lever op til anbefalingerne, når man ved, hvor godt fysisk aktivitet er for både krop og sind. Det skal dog tages in mente, at disse tal er indsamlet under Covid-19, hvilket måske kan have haft en betydning for motionsvanerne, idet flere fritidsaktiviteter har været lukket ned.

Men hvorfor er det egentlig relevant at undersøge?

Det er relevant at dykke ned i, da fysisk aktivitet er en vigtig faktor for både folkesundheden, men samtidig også for hvert enkelt individ. Fysisk aktivitet og overvægt kan hænge sammen og i sundhedsprofilen fra Sundhedsstyrelsen er der undersøgt, hvor mange der lider af svær overvægt. Dette tal har været stigende i de sidste mange år, både hos mænd og kvinder. Derfor er fysisk aktivitet relevant at dykke ned i, da det kan være med til at modvirke, at så mange personer lider eller kommer til at lide af svær overvægt og/eller af andre sygdomme.

Hvad kan vi gøre?

Det nemme svar i forhold til hvad man kan gøre, for at være mere fysisk aktiv er simpel: lette sig fra sofaen og komme i gang. For mange kan det være svært, men hvorfor er det så svært at komme afsted? Er det fordi man lige sidder så godt i sofaen? Er det fordi serien på Netflix er lidt for spændende? Er det fordi man er træt efter en lang dag på job? Eller er det bare et spørgsmål om dårlige undskyldninger?

Spørgsmålene er mange og svarene ligeså. Som nævnt tidligere ses det, at personer med et lavt uddannelsesniveau er mindre fysisk aktive end personer med en lang videregående uddannelse. Man kan dermed antage, at den manglende viden omkring fysisk aktivitet og konsekvenser ved fysisk inaktivitet kan spille en rolle. Mange er måske ikke klar over hvilke konsekvenser der er, hvis man er inaktiv og mange er måske hellere ikke helt bevidste om, at fysisk aktivitet både er godt for krop og sind. Der er derudover i alt 19% af den voksne befolkning som der beskriver deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden som primært stillesiddende.

Det er særligt i de yngste aldersgrupper, at andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter er steget. Det kan antages at det skyldes den stigende interesse indenfor digital underholdning og kommunikation som ex. mobiltelefoner, computerspil, PlayStation mm. Det er knap så spændende læsning, at det er i den yngre aldersgruppe (16+ år), at der ses en tendens til de stillesiddende aktiviteter. Disse faktorer kan påvirke den manglende fysiske aktivitet. Der må altså være en manglende motivation for fysisk aktivitet.

Med motivationen i mente må anbefalingen være, at man forsøger at finde noget der gør en glad og som man kan se sig selv fortsætte med. Det kan være rigtigt svært for mange. Man kan starte med at spørge sig selv om man helst vil træne alene eller på hold, om man helst vil træne ude eller inde, hvilket tidspunkt på dagen der passer en, hvor henne geografisk i forhold til hjem eller job, er man til leg, spil, hård træning eller fascineres man af ex. flotte bevægelser? Der er mange muligheder for at finde noget der kan passe til én – og ved man ikke helt, hvad man vil, så kan man få en gratis prøvetime de fleste steder. For mange vil det ligeledes være lettere at komme afsted, hvis man har en makker at tage af sted sammen med.  

Hvad er anbefalingerne egentlig for fysisk aktivet?  

Anbefalingerne for fysisk aktivitet er forskellige alt efter om man vælger at følge WHO´s anbefalinger eller Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er ikke noget bevis for, at den ene anbefaling er bedre end den anden, den største forskel er bare, at man hos Sundhedsstyrelsen har delt anbefalingerne op i aldersgrupper.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Børn (5-17 år):

• Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen, med moderat til høj intensitet.
• Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet på mindst 30 minutter, for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.

Voksne (18-64 år):

• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, med moderat til høj intensitet.
• Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet på mindst 20 minutter, for at vedligeholde eller øge kondition og muskelstyrken.

Ældre: (65+ år):

• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, med moderat intensitet.
• Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutter som vedligeholder eller øger ens kondition, muskel- og knoglestyrken.
• Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed.

WHO`s anbefalinger er nævnt tidligere i artiklen.

Referencer:

Sundhedsstyrelsen (2023) Anbefalinger om fysisk aktivitet.

https://www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet

Sundhedsstyrelsen (2022) Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. 

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Danskernes-sundhed