Yoga som træningsform. På besøg hos B Hatha yoga

Featured Video Play Icon

Yoga har fået en renæssance, det er moderne igen og dyrkes i bl.a. private studier, fitnesscentre og aftenskoler. Yoga er et indisk system der træner både åndedræt og kropsstillinger. I yoga arbejdes hen imod at skabe harmoni mellem krop og sind. Der findes forskellige yogatyper der har hver deres specielle kendetegn bl.a. astanga-, vinyasa- og hatha-yoga.

Vi har afprøvet yoga i B Hatha yogastudie. Timen startede kl 7 om morgenen. Normalt er jeg ikke særlig god til fysisk aktivitet så tidligt på dagen, men den langsomme opbygning af intensiteten i timen og de rolige bevægelser havde en god virkning på mig. Samtidig havde yogalærer Mia Bendtsen havde en meget behagelig og rolig måde at undervise på. Efter 1 ½ times yoga følte jeg mig både mere smidig og godt tilpas i både krop og sind.

Jeg vil opsummere nogle faktorer som jeg mener Hatha yoga bidrager med

  1. God og behagelig morgentræning – velvære
  2. Forbedring af smidighed
  3. Styrker ens evne til at afspænde/slappe af og dermed forebygge stress
  4. Styrker ens åndedrætskontrol
  5. Øger kropsbevidstheden/kropskontrollen
  6. Yogaen indeholder elementer af styrke. Jeg oplevede det primært i forbindelse med statisk af skulle holde forskellige positioner.

I den næste film følger et interview med yoga-lærer Mia Bendtsen

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.