Af Simone Lund Andersen

Alle mennesker har vaner. Vi kan ikke fungere uden dem, og de er med til at gøre hverdagen nemmere, da vi ellers skulle overveje og planlægge alle vores handlinger. Alle har både ønskede og uønskede vaner, og det kan være omkring al adfærd lige fra det sociale til sundhed til arbejde. Det kan være tandbørstningen hver morgen og aften, at kysse kæresten farvel inden man tager afsted, at gå tur med hunden hver morgen eller at cykle til og fra arbejde hver dag. Men det kan også være, at man måske har svært ved at lade vær med at ryge, at man altid får sig lagt på sofaen efter arbejde i stedet for at få trænet, eller at man bruger alt for meget tid på de sociale medier.

Vaner, hvad går det egentlig ud på?

Vores grundlag i hverdagen udformes af vores automatiske rutiner, altså vores vaner. Hvis vi ikke havde vores vaner, skulle vi hele tiden planlægge, bevidst guide og overvåge enhver handling. Vaner opstår, når man gradvist lærer forbindelsen mellem respons og cue i en handlingskontekst (Quinn et al., 2010). Cues er træk ved situationen, som før i tiden har optrådt ofte og regelmæssigt sammen med en handling. Vanehandlinger udløses automatisk af disse cues, og det kan være bestemte steder, personer eller følelser. Efter handlingen vil vi ofte få udløst en belønning i form af akut velvære. Man siger også, at en vane består af tre elementer: en trigger (igangsætter vanen, altså et cue), en handling (adfærden, som er vanen) og en belønning (følelsen, som handlinger giver en). En vane er altså en ureflekteret og automatisk handling, som gentages over en længere periode. Vaner udføres i rigtig mange situationer, fx at vaske hænder efter toiletbesøg, at vælge den hvide pasta fremfor den med fuldkorn, at gå ud ad døren og dreje til venstre mod bussen fremfor at gå ud i skuret og tage cyklen osv.

”Gode” og ”dårlige” vaner

Mange snakker om ”gode” og ”dårlige” vaner. Men vaner er tvetydige og virkningen er ofte mere kompleks end bare at være ”god” eller ”dårlig”. I stedet kan man snakke om, at en vane kan være ønsket eller uønsket, eller på en anden måde kan man sige om den er værdifuld (den hjælper til at opnå noget, man gerne vil), begrænsende (den forhindrer eller reducerer mulighederne for at opnå noget, man gerne vil) eller neutral (den har ikke indflydelse på, om man opnår det, man gerne vil).

System 1 og system 2

Vaner er livsnødvendige for os mennesker, fordi de netop er energibesparende for vores hjerne. Man kan opdele styringen af vores hjerne i to kognitive systemer, system 1 og system 2 (Kahneman, 2018). Disse bruges til at træffe beslutninger med og dermed styre vores adfærd på. System 1 er det automatiske og ukontrollerede. Det går hurtigt, er ikke med bevidsthed og det er mere en reaktion end et aktivt valg. Det er dette system, vi bruger, når vi fx står op om morgenen, tager tøj på, tager bilnøglerne og går ud ad døren. Vi ved, hvad der skal ske, og vi behøver ikke bruge energi på at fortælle vores krop, hvad den skal gøre for at udføre opgaverne. Man gør, som man plejer – det er altså vores vaner, som styres af det ubevidste system. System 2 er kontrolleret, foregår langsommere og er ressourcekrævende. Her bliver der tænkt over tingene og handlinger foregår bevidst. Handlinger kan gå fra at være styret af system 1 til system 2 og omvendt. Fx hvis man vil ændre sine kostvaner, og man er vant til at tage bestemte madvarer i supermarkedet og lave bestemt retter i køkkenet, så kører det på rutinerne, altså system 1. Hvis man derimod ønsker at få nye kostvaner, skal man tage et aktivt valg nede i supermarkedet, om hvilke madvarer man i stedet skal købe, og man skal bruge mere energi i køkkenet på at læse og følge en opskrift. Det vil altså sige, at når vi ønsker at ændre på en vane, kræver det først, at vi reflekterer og er bevidste omkring vores adfærd og handlinger – bruger vores system 2. Men hvis man før har prøvet at ændre på en vane, har man højst sandsynligt også erfaret, at det ikke altid er lige nemt og kan være en proces, der tager tid. Det skyldes, at system 2 netop er ressourcekrævende. Vi har ofte en tendens til at falde tilbage i vores vaner og faste rutiner, når vi er under pres eller har meget at se til. Vi gør, som vi plejede, og vi har ofte ikke energi til at reflektere nærmere og overveje alle vores beslutninger. Men hvis man gentagne gange tager de nye madvarer i kurven i supermarkedet, og man tilbereder nye retter i køkkenet, vil dette på sigt blive den nye kostvane, fordi man vænner sig til det. Dermed kan handlingen gå fra at være styret af system 2 til at ende med at blive mere og mere styret af system 1.

Referencer

Kahneman, D. (2018). At tænke—Hurtigt og langsomt (J. Wrang, Overs.; 3. udgave). Lindhardt og Ringhof.

Quinn, J. M., Pascoe, A., Wood, W., & Neal, D. T. (2010). Can’t Control Yourself? Monitor Those Bad Habits. Personality and Social Psychology Bulletin, 36(4), 499–511. https://doi.org/10.1177/0146167209360665